previous
 
 
 

NEDTÆLLING
til en Pieta af Michelangelo
(Pieta di Rondanini i Milano)
Og inde i stenen findes skulpturen allerede
og inde i den en anden
          og en anden
og hvor skal jeg standse
for kun tvivlen står tilbage
ordene ligger
          i min kuglepen
det føles godt
at gå til grunde
          i dette hav af ord

men du hvisker til mig
at ingen når at færdiggøre
          det de var i færd med
og at kærlighed er ét eneste
uafsluttet ønske om at blive ved
          du rejser mig
du lader mig falde
måske er det døden selv
          du prøver at få til at gå

måske findes det jeg søger
          i den hvide marmormonolit
der svæver som en standset angst
midt i et selvmordspring
          susende stille nu
pludselig ingenting
min arm der sover
          uden for min krop

måske som sammenrullet mørke
          under en lygtepæl
eller noget andet
og langt mere kompliceret
          min far f. eks. i et epileptisk anfald
hvad er det han ser når hans øjne
vender det hvide ud

jeg prøver at rejse ham igen
          filtret ind i market
så tung en krop kan være
          når den forvandler sig
til en mærkelig
          blød sten

eller er det
          min lille hvide mor
der er kommet
          for at kvæle mig
der er næsten ingenting tilbage

en dobbelthovedet engel
der smelter alt
          med sit
indadvendte blik

to mennesker
          i en underlig
forening

et bjerg
          der forsøger

at gå
COUNTDOWN
for a sculpture by Michelangelo
(Pietà di Rondanini in Milan)
and within the block of marble the sculpture lies waiting
and within it another
      and another
and where am I to stop
when doubt remains
the words lie
      in my pen
it feels good
to perish
      in this sea of words

but you whisper to me
no one manages to complete
      what they were busy doing
that love is a single
unfinished wish to go on
      you lift me up
you let me fall
perhaps it is death
      you want to walk

perhaps what I seek
      within the white marble
hovers like fear frozen
in a jumper’s eye
      suicidal silence momentarily falls
then suddenly nothing
my arm falls asleep
      outside my body

perhaps it is like the rolled-up darkness
      under a street lamp
or something else
and far more complex
      my father, for example, in an epileptic fit
what his eyes see
when they roll white

I try to raise him again
      entangled in the darkness
so heavy a body can be
      when it transforms
into strange
      soft stone

or is it
      my small white mother
who has come
      to strangle me
there is almost nothing left

a double-headed angel
that melts everything
      with its
introverted look

two people
      in a peculiar
union

a mountain
      attempting

to walk